Cøliakirådgivningen
Cøliakirådgivningen er et tilbud til alle med cøliaki, pårørende med cøliaki og personer med faglig interesse for cøliaki.
Frivillige vejledere
Har du spørgsmål om cøliaki, eller savner du at tale med en, der kender til livet med cøliaki? Så kan du ringe til en af vores frivillige vejledere, som er klar til at lytte til dig.
Alle de frivillige vejledere har personlige erfaringer med cøliaki og den glutenfri diæt.
Kliniske diætister
Cøliakirådgivningens kliniske diætister svarer på spørgsmål om cøliakeres glutenfri diæt fra personer med cøliaki, pårørende til cøliakere og fagfolk med interesse for cøliaki.
Personer med faglig interesse for cøliaki og glutenfri diæt omfatter alle, der fremstiller eller tilbereder mad til andre, madkundskabslærere, personale i børneinstitutioner eller institutioner for ældre og handicappede, restaurations- og cafébranchen, producenter af glutenfri fødevarer osv.
Psykologen
Cøliakirådgivningen tilbyder vejledning og støtte til dig, der har brug for at tale med en psykolog om at leve med en kronisk sygdom.
Har du et barn, der synes at det er udfordrende ikke at spise det samme som kammeraterne? Er du kørt træt i at skulle forklare, hvorfor du ikke spiser gluten? Eller trænger du til at få et andet syn på din livssituation?
Cøliakirådgivningen er åben mandag - torsdag kl. 18 - 20
| Frivillig vejleder | Mandag-onsdag | 6058 2560 |
| Klinisk diætist | ||
| Lige uger - Mia Rasholt | Onsdag | 6058 2520 |
| Ulige uger - Jane Møller Jensen | Onsdag | 6058 2540 |
| Psykolog | ||
| Kristján Grimsson | Torsdag | 6058 2580 |